Jeg vil gerne høre mere om flodbådsferier.

Ja tak. Jeg vil gerne ringes op og høre mere om en flodbådsferie

Ja tak!

Frankrig: Fra Alsace i nord til Camargue i syd

At sejle rundt med familie og gode venner på Frankrigs indre vandveje i eget stille tempo, er et både intenst og afslappet møde med landets befolkning, historie og kultur. De franske kanaler og floder løber igennem nogle af Europas smukkeste landskaber.

Seatravel tilbyder sejlads i 12 forskellige franske regioner - fra Alsace med de smukke bindingsværkshuse i Nordfrankrig over landlige Bourgogne med fornemme vinslotte, til Camargues søer med østersbanker og lyserøde flamingoer. Idylliske Bretagne med et frisk pust fra havet og Cognac-områderne langs Charente-floden - og ikke at forglemme det solrige Aquitaine og berømte Canal du Midi i Sydfrankrig, hvor du sejler midt imellem vinmarkerne. Uanset hvilken region du vælger, vil du være sikker på at finde god vin, gourmetmad, en smuk natur og historiske steder og en spændende kultur.

Tyskland: Sølandskaber eller naturreservat

Muligheden for en skøn flodbådsferie starter få timers kørsel fra grænsen! Tyskland byder på to sejlområder: Det smukke sølandskab i Mecklenburg og Brandenburg/ Potsdam-området nær Berlin. Mecklenburg er et storslået netværk af flere hundrede søer, floder og kanaler spredt over idylliske landskaber. Et stort fritidsområde med ren luft og klart vand og lige populært for familien på en uges bådferie, som for sejlsportsentusiaster. Ved Brandenburg er næsten en trediedel af området udnævnt til naturreservater. Der er faktisk 15 beskyttede områder, som vrimler med dyreliv og flere hundrede søer spækket med middelalderborge- og byer. 

 

Bådferie er en fantastisk hyggelig måde at være sammen på, om det så er med familien eller vennerne

Alle kan navigere en flodbåd - efter introduktionen ved ankomst er du godt rustet!

Det er en anderledes ferieform - oplevelserne kommer dig i møde, mens du bevæger dig gennem landskabet

Som din egen kaptajn, bestemmer du selv tempoet på din ferie

Seatravel er eksperter i flodbådsferier og vi har prisgaranti på alle vores rejser

5 grunde til at tage på flodbådsferie

Italien: Venedig, Burano, Murano & Friule 

De to forskellige sejlområder i området omkring Venedig er som to forskellige søstre og det er umuligt ikke at overgive sig til deres forskelligartede charme.

Venedig er søsteren, der altid har travlt og er fuld af aktivitet døgnet rundt - mens Friule-regionen er den roligere søster, der venter på at byde dig velkommen til en afslappende sejlads til øer, kanaler og spændende byer, som du kan udforske i dit helt eget tempo. 

Grundet trafikken på vandet, anbefales området til folk, med forudgående sejlerfaring

England: Fra Themsen i London til det traditionelle Wales

Den berømte flod Themsen bugter sig gennem det smukke grønne landskab i det sydlige England - forbi historiske byer og landsbyer med hyggelige pubber og smukke haver. En bådferie på Themsen vil være en ferie fuld af kontraster og forskelligartede oplevelser på den storslåede historiske flod.

Historiens vingesus fylder dine sanser på en bådferie på Themsen. Når du ser på det storslåede Windsor Castle eller Hampton Court Palace føler du dig bragt tilbage i tiden. Floden passerer store byer med butikker, barer og museer, der står i skarp kontrast til de små landsbyer, hvor tempoet er langsomt og livet leves mere afslappet.

Skotland: Loch Ness 

Turen gennem det nordlige Skotlands mange søer - som Loch Ness - begynder ved vores bådbase i Laggan og foregår i moderne flodbåde med det dramatiske og vilde højland som kulisse. The Highlands er et unikt sted, fyldt med bakketoppe, højtbeliggende borge, charmerende byer langs vandet, hyggelige pubber og melodiske sækkepiber.

Mellem Edinburgh og Glasgow foregår turen i de klassiske Narrowboats, der stævner ud fra vores base ved Falkirk Wheel. Tager man turen op i hjulet og fortsætter mod Edinburgh på den slusefri Union Canal, sejler man over den fantastiske Almond Aguaduct forbi landsbyer og til Edinburgh. Sejler man i retningen mod Glasgow ad Forth & Clyde-kanalen, som har flere interessante sluser og drejebroer, kommer man gennem et smukt grønt landskab med hyggelige traditionelle landsbyer og videre til Glasgow.

Praktisk information

Det er ikke nødvendigt, at have sejlerfaring, for at holde sin ferie på en flodbåd. Ved ankomsten får du en introduktion til båden og herefter er du godt klædt på til at være din egen kaptajn. 

Bemærk: På enkelte ture anbefales det, at have forudgående sejlerfaring, herunder Venedig (IT), Lot-floden (FR), den sidste strækning på Charente-floden (FR) samt Chanal du Rhône au Rhin (FR). Desuden anbefales det altid, men i særdeleshed på de større søer, at man er opmærksom på vindforholdene. 

Området Brandenburg/Potsdam omkring Berlin kræver sejlbevis.  

Irland: Bådferie på Shannons-Ernes floder

I Irland er det muligt at sejle på den smukke flod Shannon - der byder på et væld af spændende aktiviteter og steder at udforske.

En bådferie på Shannon-Ernes floder og kanaler vil være feriesejlads gennem Irlands evigtgrønne vidder og dramatiske landskaber. Så langt øjet rækker ses konturen af fjerne bjerge og romantiske dale, hvor århundrede år gamle klostersamfund, som Clonmacnoise syd for Athlone og keltiske middelalderborge knejser langs søbredden. En perlerække af blå søer er et paradis for lystfiskere - her findes ørred, laks, aborre og brasen.

Belgien: Gennem det sprudlende Flandern

Ud over at være kendt for sin delikate chokolade og verdensberømte gourmetkøkken er regionen Flandern i den kystnære del af Belgien rig på kultur og naturlig skønhed - vindmøller, enge, moser, sandstrande og travle byer fyldt med arkitektonisk storhed. Overalt støder man på Flanderns historie og den ene store borg efter den anden.

Flandern afslører også sin historie og kulturarv i de mange katedraler og paladser. I Gent kan for du eksempel beundre katedralen St. Bavon, bestige St. Michael-broen og nyde den fantastisk udsigt over middelalderbyen. Og byen Ipres er berømt for sine dramatiske museer om 1. Verdenskrig.

Holland: Tulipanmarker og storbyfornemmelser

Livet på vandet er en tradition i Holland - så sejl i din egen dejlige flodbåd og få en ægte hollandsk oplevelse! En bådferie er den bedste måde at opleve dette smukke land på og blive venner med den venlige befolkning. Beundr de traditionelle vindmøller, som kranser din sejlrute, tag på cykeltur i omegnen og læg til i en smart ny marina med moderne facilieteter eller lige ved byens torv. 

På en kanalferie kan du sejle i dit eget tempo og komme forbi marker med farvestrålende tulipanmarker, hyggelige landsbyer, større kosmopolitiske byer og det er også stedet for at opleve alt lige fra de store hollandske kunstneres mesterværker til de berømte hollandske oste. Her er aktiviteter for alle aldre - badning og fiskeri i de glitrende søer er også muligt.

Portugal: Grande Lago

Grande Lago er Portugals største kunstige sø. Den blev dannet i 2002 for at fremstille elektricitet og kunstvanding til Alentejo-regionen. Søen er ca. 25.000 hektar og har en kystlinje på ca. 745 km. Toppene af mere end 400 oversvømmede bakketoppe ses nu som øer, hvor man kan lægge til og gå på opdagelse. 

Grande Lago tilbyder en usædvanlig bådferie på søens klare og rene vand - perfekt til badning, fiskeri, dykning og til at tage undervandsfotos - og fabelagtig for naturelskere. Her er ingen sluser og du kan fortøje, hvor du har lyst til - det er virkelig en bådferie med total frihed. 

Polen: Landet med de 1000 søer

I det nordøstlige Polen, umiddelbart syd for den russiske enklave Kaliningrad, ligger Masurien – landet med de 1000 søer. Området strækker sig fra syd til nord med et netværk af søer, kanaler og floder, som slynger sig gennem smukke, grønne skove. Det er paradis for naturelskeren - hele området har en enestående fauna og en lang række sjældne fuglearter. Området er ligeledes rigt på historie - Masurien var indtil 2. verdenskrig en del af Østpreussen og under jeres bådferie kan man se ruiner af borge og slotte knejsende på mange bakketoppe.

Send forespørgsel

Priseksempler

Clipper

Dette er den perfekte båd til to par - Clipper har to rummelige dobbeltkahytter, en fremme og en agter. Hver kahyt har sit eget toilet og bad.

Salonen er stor og lys og har direkte adgang til det store soldæk, hvor du kan nyde middagen ude i det fri eller bare et glas vin.

Forår/efterår: 4.375 DKK
pr. person ved 4 personer.

Sommer: 5.625 DKK
pr. person ved 4 personer.

 

2 dobbeltkahytter / 4-6 personer

Crusader

En stor og rummelig flodbåd med fremragende plads og indkvartering til 6 personer. Crusader har 3 dobbeltkahytter, alle med toilet og bad. 

På det store soldæk er der plads til alle mand, så måltiderne kan nydes udenfor mens solen skinner. 

3 dobbeltkahytter / 6 personer

Forår/efterår: 2.695 DKK
pr. person ved 6 personer.

Sommer: 3.625 DKK
pr. person ved 6 personer.

Classique

Classique er en af vore mest populære både - den er stilfuld, komfortabel og rummelig. På det store soldæk kan du sidde og nyde naturen, mens den stille glider forbi.

Med 4 kahytter, 2 badeværelser, en rummelig indvendig salon og stort soldæk, er det en fantastisk flodbåd.

4 dobbeltkahytter / 8 personer

Forår/efterår: 2.245 DKK
pr. person ved 8 personer.

Sommer: 3.075 DKK 
pr. person ved 8 personer.

Priseksemplerne er for en uges bådleje.

Vær din egen kaptajn på en flodbåd

Seatravel sender
over 4.000 danskere på flodbådsferie 

hvert år

Erfaring og sejlerbevis er ikke nødvendig

Oplev idyllen langs Europas indre vandveje

Så hvor kan jeg tage hen? 

Fix the following errors:
Hide